Kære gæster!
Velkommen til vores sommerhus på skønne Orø. Vi holder selv utrolig meget af stedet, og vi håber, at I får et dejligt ophold heroppe! Nedenfor finder I lidt praktisk, som er rart at vide når man kommer herop.
Kærlig hilsen Maria og Martin

Ved ankomst
Åbne for vandet:
Tag dækslet af og brug jernstangen til at dreje håndtaget til lodret position. Så er der åbnet for vandet.


Brøndens placering
Nøgleboks:
Koden tastes. Taster man forkert, nulstiller man på den brede knap forneden.
Få koden af Maria eller Martin.
Vandvarmer:
Termostaten drejes så den står på ca. 80%. Der går et par timer, før der er varmt vand, så sørg for at tænde for vandvarmeren som det første.

Vandvarmeren
Varmepumpe:
Der er varmepumpe i stuen. Varmepumpen styres med den hvide fjernbetjening. Om sommeren er varmepumpen som udgangspunkt slukket, og om vinteren vil den stå til at holde sommerhuset på ca. 10 grader.
Hvis man både har brændeovnen og varmepumpen tændt, kan brændeovnen varme huset så meget op, at varmepumpen automatisk begynder at køle. Det kan ses ved, at den blæser kold luft og indikatorlampen lyser blåt. Det er lidt fjollet, så sluk for varmepumpen (og elradiatorer), når brændeovnen er i gang og huset er blevet godt varmt.
OBS: Nogle gange holder varmepumpen op med at køre, og den kan give en fejl, hvor den står og blinker. For at nulstille den, skal stikket tages ud, og der skal gå lidt tid (måske ti minutter), før man sætter det i igen. Så burde man kunne tænde varmepumpen og starte den op som beskrevet ovenfor.
Vejrstation:
Tryk ovenpå i midten for at få lys i displayet. Tryk ovenpå i midten igen for at slukke. Tryk ikke på andet, da den er koblet op på internettet og helst ikke skulle kobles fra.
Internet:
Der er højhastigheds fibernet i sommerhuset. Internettet hedder “Haspang”. Få koden af Maria eller Martin.
El-radiatorer:
Der er elradiatorer på badeværelset, i soveværelset og i stuen. Tilsammen kan de godt varme sommerhuset op, men de er dyrere i brug end varmepumpen. De kan evt. bruges når man ankommer til at give lidt hurtig varme og om natten, hvis man synes varmepumpen larmer for meget. Radiatoren på badeværelset kan også bruges til at få lidt ekstra varme derude.
VIGTIGT: Sørg for ikke at dække dem til, da de så vil kunne antænde det, der ligger ovenpå.
Særligt for badeværelset: Tænd/sluk for radiatoren på den smart-plug, der sidder i vaskeskabet og ikke på selve radiatoren. Radiatoren kan nemlig fjernbetjenes, så vi kan tænde den hjemmefra, hvis varmepumpen skulle slukke.
Sengepladser:
Derudover er der en drømmeseng og en boksmadras i skuret.
Vaskemaskine med tørrefunktion:
For at tænde for vaskemaskinen, skal der åbnes for vandet på den lille hane lige over vaskemaskinen. Derudover skal der tændes for stikkontakten lige over maskinen.
VIGTIGT: Sørg for at slukke for vandet igen efter brug, da vaskemaskinen ikke selv kan lukke helt for vandet. Sluk også for strømmen.

Vandhanen til vaskemaskinen
Opvasker:
Tænd for maskinen, læg en vasketab i (de ligger på hylden lige ovenover) og vælg et passende program, som regel er det passende med et program cirka i midten (cirka 2 timers varighed).
Brændeovn:
Der er brænde i brændeskuret. Der er også en økse, som man kan hugge nogle passende stykker optændingstræ med. De skal være ca. 2-4 cm i tykkelsen. Læg 3-4 optændingsbriketter i bunden af ovnen, tænd dem og læg hurtigt en luftig stabel med 6-8 små klodser ovenpå. Åbn godt for begge spjæld og den nederste låge, og luk den øverste låge. Når der er kommet godt gang i bålet, kommer der efter noget tid gløder, og så kan der fyldes mere brænde på. Nøjes med at lægge 1-2 stykker på ad gangen. Begge spjæld justeres, så ovnen ikke brænder for vildt. De skal kun være ca. 1 mm åbne, når ovnen er godt i gang.
Forråd:
Brug gerne af de ting, der er - vi vil gerne cirkulere beholdningen lidt, så tingene ikke bliver for gamle. Men suppler gerne op, så der er de mest basale ting: Olivenolie, lidt pasta, lidt tomatsovs, mel, havregryn osv.
Køleskab til drikkevarer:
Der er et ekstra køleskab i skuret, som med fordel kan bruges til drikkevarer.
Varme i annekset:
Der er en fastmonteret el-radiator og en fritstående radiator. De kan godt varme annekset op, også om vinteren. Om dagen, når solen står på, kan der godt blive varmt derude, så husk at slukke for radiatorerne, når der ikke er behov for dem.
Udstyr i øvrigt:
Der er en skrue på væggen her til at placere dartskiven på. Det er lidt svært at få den til at sidde… Der er en sten i græsset, der markerer den korrekte afstand. Og højden er naturligvis også korrekt 🙂

I køkkenet er der, hvad man normalt har brug for, incl.
Rengøringsmidler:
Medbring selv:
Under opholdet:
Inspiration til gøremål
Bings
Orøs fantastiske cafe/restaurant/mødested. Her hænger de lokale ud, unge som gamle, og der er også ganske mange sommerhusejere og turister, der jævnligt lægger deres vej forbi. Af og til er der arrangementer - f.eks. kan deres skaldyrsbuffet varmt anbefales! Bings er altid på vores agenda, når vi er på øen, og der er altid hyggelig og afslappet atmosfære og masser af hjertevarme!Vær opmærksom på, at der kan være travlt, og det er derfor en god ide at bestille bord. De er glade for, hvis man bestiller hvad man skal have når man booker bord. Særligt dagens ret kan der være udsolgt af.
Dyreparken
Orø dyrepark har lidt af hvert - fra små kryb til store bisoner. En hyggelig lille dyrepark, der er et hit for børnene og et besøg værd.Bål
Bål i haven er altid hyggeligt. Der er lidt forskelligt udstyr til bålmad og skumfiduser i skuret. Se længere nede for retningslinjer i forhold til brug af åben ild.Gå-ture
Der er gode muligheder for gå-ture på øen. Vi går tit langs med vandet til havnen og tilbage langs landevejen forbi Brugsen, og så med et obligatorisk pit-stop på Bings på vejen hjem.Derudover er der også en del trampestier trundt på øen, og lige neden for sommerhuset kan man gå nordpå og komme helt op til stranden.
Strand/bademuligheder
Man kan godt bade ved stranden lige nedenfor sommerhuset, men det er meget godt med badesko, da der er en del sten og muslinger. Man skal ret langt ud, før vandet bliver dybt, men så er der til gengæld ret dybt, og der er en del strøm.Ved havnen er der flere bademuligheder. Dels er der badetrappe for enden af sydmolen, der er en lille trappe ved siden af Provianten, og så kan man også bade fra nordmolen, hvor der bl.a. er vinterbadeklub.
Endelig er der selvfølgelig også Orø Strand ved Nørrestænge, som er en fin lille børnevenlig badestrand.
Sti til stranden
For enden af vejen er der en sti til stranden. Den er lidt gemt, men der er et skilt, der viser vej.Kroen
Orø Kro har både en udmærket restaurant, og der er en rigtig hyggelig krostue, hvor man kan spille dart og billiard.Marlises
Hyggelig gårdcafe, drevet af en ældre kvinde, hvor man kan føle at blive sat 50 år tilbage i tiden. Det er kaffe og kage. Det smager godt, men er lidt til den dyre side.Græsslåning
Slå gerne meget gerne græsset🙂. Hvis der ikke er benzin nok i dunken, kan den fyldes på OK-tanken på Orø. Den bruger alm. blyfri benzin (IKKE diesel).Dos and don´ts:

Spand til affaldssortering
Dyreliv/natur:
Vi har det privilegium at vi bor tæt på naturen. Der er derfor et væld af dyre- og planteliv:
Ved afrejse:

Vandpost på terrassen
God fornøjelse!
Vi håber I får et rigtig dejligt ophold på øen!Kærlig hilsen Maria og Martin
